Senatet NORD

Vil du skabe forandring for unge, sammen med unge ?

Mere information

I senatet kan du være med til at skabe fede events og projekter - af unge for unge i hele Aarhus. Du kan få indflydelse på, hvordan det skal være at bo i dit lokalområde, måske vil du ændre noget for hele Aarhus som by, i din skole eller noget helt tredje? Sidste år har vi lavet debataften med ungdomspolitikere, vi har lavet kønsoplysningsaften med Normstormerne og har udviklet et coach-forløb for unge. 

 

Er du med i Senatet, kan du også stille op til Børne- & Ungebyrådet. Her har du indflydelse på, hvad det “rigtige” voksne byråd laver, så du er med til at bestemme ting, som virkelig betyder noget for Aarhus, unge og for dig. I senatet gennemarbejder vi de forslag Børne- & Ungebyrådet sender ind til byrådet, så du får mulighed for at prøve kræfter med politisk arbejde og processer.

Vi skal på en masse inspirationsture, fx i efterårsferien til Wien og Bratislava. Vi tager også på folkemøde på Bornholm, og vi skal selvfølgelig også besøge København og Christiansborg. Det er en fed mulighed for at få venner på tværs af byen med de samme interesser som dig. 

 

Senatet kan, vil og gør - og vi vil helt vildt gerne have dig med på holdet! Du behøver ikke vide noget som helst om politik eller have gode ideer på forhånd, du skal bare have lyst til at gøre Aarhus til en federe by og være sammen med andre unge, så er det her lige noget for dig. 

 

Hvis du er i tvivl om noget eller har opfølgende spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Mathilde på 41848465 med både stort og småt. Du er også meget velkommen til at kigge forbi den første gang, for at finde ud af om det er noget for dig. 

 

Vi glæder os til at se dig!

Tilmeld dig nu
Praktiske oplysninger
Underviser Mathilde Lindgaard Møller, Asle,
Ledige pladser Der er 9 ledige pladser
Pris Det er gratis at deltage
Andre muligheder Senatet NORD
Senatet ØST/VEST
Holdnr. 2044
Ugedage onsdag

Hvor?

Legepladsen Lykkegaarden