Kreativitet, Mad og Håndværk
Vi bager brød og kager laver lagkager, roulader og tørkager
Dette forløb er bygget op så du kommer til at kunne bage på egen hånd derhjemme og imponere familien. Vi træner teknikker, så du lærer fx at trylle, koge marmelader, temperere chokolade - og til sidst kan du samle de enkelte dele, så du kan lave både flødeboller og glaze din egen kage.
Forløbet sluttes af med dit eget mesterværk af en kage, hvor alle teknikkerne kobles sammen til en smuk og lækker kage, pyntet efter alle kunstens regler. Og mens du lærer en masse, hygger vi os og laver fejl vi lærer af til næste gang, vi bager.