Rejser og ture
Hvis du synes, at store sug i maven, fart og højder er det fedeste - eller har lyst til at udfordre dig selv med en oplevelse lidt ud over det sædvanlige - så har Ungdomsskolen en tur lige for dig! Du kommer til at dele oplevelsen med en gruppe andre unge når vi søndag d. 21. september tager til Herning for sammen at springe i faldskærm. Hvis du tilmelder dig ventelisten, så trækkes pengene kun, hvis der bliver åbnet en plads.
Skal du prøve at springe i faldskærm fra 4,5km højde sammen med andre unge fra Aarhus?
Hvis du synes, at store sug i maven, fart og højder er det fedeste, eller har lyst til at udfordre dig selv med en oplevelse lidt ud over det sædvanlige - så har Ungdomsskolen en tur lige for dig!
Vi tager nemlig på tur til Herning faldskærmsklub søndag d. 21. september 2025 for at springe i faldskærm.
Turens indhold:
Intro-aften, tirsdag d. 9. september kl 17-21, UNO Friluftscenter:
Inden turen har vi en forberedende intro-samling, hvor vi møder hinanden og får styr på de sidste detaljer vdr. turen.
Her får vi besøg af Christian, som er professionel faldskærmsudspringer.
Christian vil fortælle os lidt om hvad der skal til for at springe i faldskærm, samt inspirere os med et oplæg om hans vej til at blive proffessionel faldskærmsudspringer, og vigtigheden af at være tro mod sig selv, selv når man møder modstand.
Forældre er velkomne til at være med til oplægget og stille evt. praktiske spørgsmål fra kl 17-19.
Efter oplægget er der en sandwich til de fremmødte unge, samt teambuilding og fælles forberedelser til turen på programmet fra kl 19-21.
Video/billeder:
Evt. ønske om tilkøb af videopakke for at få filmet dit spring sker ved yderligere egenbetaling på dagen - man må ikke medbringe eget gopro på springet. Du kan læse mere om de forskellige spring og priser på videopakker på Dropzones hjemmeside
Tilmelding og betaling:
Der er en egenbetaling på 2200 kr. for turen (2rater), der dækker transport, udspring samt frokost og aftensmad og andre aktiviteter på dagen. Tilmelding sker via Ungdomsskolens hjemmeside og du betaler 1.rate direkte ved tilmeldingen, og 2.rate 1.september. Der er et begrænset antal pladser på turen.
OBS: Tilmelding er som udgangspunkt bindende. Pengene gives ikke retur med mindre at UngiAarhus, kommunen eller anden offentlig myndighed aflyser turen. Såfremt vejret gør at spring ikke kan gennemføres, og turen må aflyses, vil vi forsøge at finde en alternativ fremtidig weekend til turen.
Det er vigtigt, at du medbringer en underskrevet forældrekontrakt til introaften, eller sender den på mail til lasoan@aarhus.dk senest søndag d. 14. september (en uge før turen), for at få lov til at springe.
Forældrekontrakten finder du her: Forældretilladelse til faldskærmstur PDF.pdf
Nedenfor ser du ligeledes en pakkeliste til turen.
Har du nogen spørgsmål til turen så kontakt turansvarlig, Anne Sofie, på telefon: 23367125 eller mail: lasoan@aarhus.dk
Pakkeliste:
Vi glæder os til at dele denne fede oplevelse med dig!
Det bliver en oplevelse for livet