Personlig udvikling
I selvforsvar er den vigtigste mission, i træningen af unge, at undervise i praktisk selvforsvar, baseret på realistiske scenarier og effektive teknikker.
På dette selvforsvarshold er hovedmålet at undervise i praktisk selvforsvar, baseret på realistiske scenarier og effektive teknikker samt at styrke især selvtillid og indre kampånd.
Vi har fokus på, at børn og unge genkender, undgår og forhindrer uheldige situationer. Vi træner øget opmærksomhed på omgivelserne og lærer de unge at beskytte sig mod f.eks, spark, greb, kvælning og våben. Vi lærer de unge at forhindre, at blive væltet eller kastet ned på jorden. Vi lægger vægt på præcise men simple teknikker og hurtighed, hvilket øger muligheden for at den unge kan komme væk, råbe om hjælp og fortælle forældre, lærere, politiet om hændelserne.
Under træningen arbejder vi med kondi, styrke, udholdenhed og selvtillid, da det mentale er lige så vigtigt som det fysiske. Vi oplever et særligt godt fællesskab på vores hold, og de unge opbygger gode relationer til hinanden og har det sjovt, samtidig med at de tilegner sig tekniske færdigheder og viden om selvforsvar.