Personlig udvikling
Spor - samtaler der sætter spor Hvem har sat spor i dig? Hvordan sætter vi spor i hinanden? Og hvilke spor sætter du i mennesker omkring dig?
På dette forløb skal vi udforske hvordan vi som mennesker møder
hinanden, hvad der har formet os og vores livssyn og vi skal fordybe os i samtaler der sætter
spor.
På kurset vil du lære om forskellige former for kommunikation og dialog, men vi skal i høj
grad også sætte os selv i spil og arbejde med dialog og kommunikation i praksis.
Vi skal blandt andet arbejde med følgende temaer:
- Identitet - Refleksion over personlig tro og livstolkning og øvelse i at være i dialog om
disse temaer.
- Det gode samfund - hvilken rolle spiller religion, ytringsfrihed og medborgerskab i
vores samfund.
- Facilitering - øvelse i at facilitere dialog for andre.
- Redskaber til at navigere i mangfoldighed.
- Kommunikation og retorik - hvordan er vi i dialog med hinanden.
- Praksiseksempler - i Gellerup og besøg ved tros- og livssynssamfund
Ved fuldførelse af forløbet får du et bevis med beskrivelse af indholdet, hvilket kan bruges i
fremtidig jobsøgning.
Vi er et lille hold, så vi når at lære hinanden godt at kende og etablerer et trygt fællesskab,
hvor vi kan dele tanker og overvejelser om livets store spørgsmål og det samfund vi er en
del af.
Kurset er lavet i samarbejde mellem Ungdomsskolen NEXT LEVEL 18-25, en del af UngiAarhus og Fredens Hus, et dialogcenter hvor vi tror
på at mangfoldighed er afgørende for et sammenhængende og demokratisk samfund. Efter
forløbet er afsluttet får du mulighed for at engagere dig i Fredens Hus og i flere initiativer i
Gellerup.
Alle uanset religiøs og kulturel baggrund er velkomne.
Underviserne på forløbet er Shayma Najjar og Margrethe Andreasen Vestergaard, som
begge har lang erfaring med dialog på tværs af kultur og religion i Gellerup og Mellemøsten.