Læs mere under kontakt // uiaa@mbu.aarhus.dk

Sejl og vandaktiviteter

Sport, bevægelse og friluftsliv

Kalder alle sømænd, vandhunde og strandløver! Skal du være med på vores nye hold, hver torsdag, hvor der både er rig mulighed for at blive udfordret og skabe en masse nye venskaber! Vi kommer primært til at sejle med sejl, men der bliver også mulighed for at prøve sup-board og kajak - lige midt i Aarhus. Hvis bare du kan svømme, så kan du være med!

Medarbejder
Johannes Birkholm
Iben Dam Schmidt
Tid og sted
Torsdage kl. 16.00-19.00.
Aarhus Internationale Sejlsportscenter (Esther Aggebos Gade 80A, 8000 Aarhus)
Opstart er hurtigst muligt efter skolestart, når der er tilmeldinger nok.
Du får en SMS inden holdet starter.
Aldersgrænse
Fra 7.klasse til og med 17 år.
Antal ledige pladser
Der er 12 pladser tilbage.

Beskrivelse

Et hold for dig, som også elsker havet!

Drømmer du om at lære at sejle din egen båd eller er der bare en vandhund gemt i dig? Hvis ja, så skal du med os på sejlsport 


Vi er en flok unge, der hver torsdag tager på vandet i. Der er hovedsageligt et fokus på at lære at sejle, men det vigtigste for os er faktisk bare, at I har det sjovt på havet. 


Det kræver ingen erfaring  - det eneste krav er, at du skal kunne svømme.
Vi står nemlig for at lære dig, hvad end du har lyst til.
Vi holder til i Aarhus Sejlsportscenter, og vi har alt i udstyr, så vi kan komme ud på aarhusbugten eller på tur i kanalerne, uanset vejret.

Og så spørger du nok… Hvem er I?
Vi er Iben og Johannes!

Iben:
Mit navn er Iben, og jeg har tilbragt det meste af mit liv på en havn. Jeg har sejlet kapsejlads i 12 år, og trænet sejlere lige siden. Jeg er vild med at undervise og sørge for, at folk har en ligeså god tid på vandet, som jeg altid har haft.

Johannes:
Ligesom Iben, er jeg også vokset op med vandsport. Først en masse sejlads, og siden en hel del surfing. Jeg elsker at undervise, skabe dejlige minder med vandsport, og forhåbentlig lære jer alle at holde af det ligesom jeg selv gør! P.S. spørger du pænt, så kan jeg måske lære dig at stå på hovedet på et SUP board:)

Ikke nok med at vi sammen underviser i vandsport her i ungdomsskolen, har vi kendt hinanden fra vi var helt små. Vi har sejlet kapsejlads både mod hinanden og sammen; vi har rejst sammen i flere måneder, og så har vi undervist og delt glæden ved vandsport med en masse!

Esther Aggebos Gade 80A, 8000 Aarhus

Medarbejder


 
Johannes Birkholm


 
Iben Dam Schmidt


Andre hold i samme kategori