London
Fra 8. klasse. Påskeferien. 4 dage. 3 overnatninger.
London – oplev en af Europas fedeste storbyer
Beskrivelse
Kom med til London og oplev byens ikoniske seværdigheder, spændende kultur, hyggelige kvarterer og fantastiske shoppingmuligheder. Turen byder på store oplevelser, nye venskaber og masser af fællesskab med andre unge.
Uanset om du drømmer om at udforske byens historie, gå på opdagelse i de mange butikker eller bare nyde stemningen i en af verdens mest kendte storbyer, er London en oplevelse, du sent vil glemme
Vi er meget nysgerrige på, hvad I gerne vil opleve i London og få ud af turen.
Derfor arrangerer Ungdomsskolen tre obligatoriske samlinger forud for afrejse. Her skal vi lære hinanden at kende, snakke om London og sammen få lagt et godt program for turen. Samlingerne forud for turen er obligatoriske og ligger på følgende datoer:
- Onsdag d. 27. januar kl. 17.00-20.30 (17-18 med forældre)
- Lørdag d. 27. februar kl. 10.00-14.00
- Søndag d. 14. marts kl. 10.00-14.00
I Ungdomsskolen har vi altid to ting i centrum. Fællesskab og læring. Hvis du vælger at tilmelde dig Ungdomsskolens rejse, så skal det være fordi du...
1) vil møde andre unge i Aarhus og indgå i et nyt fællesskab
2) vil lære noget om landets kultur, sprog og historie
3) vil lære noget om dig selv
Turen koster 4000 kr., og det inkluderer: transport (fly), bagage (23 kg), overnatning, morgenmad samt entrégebyrer.
Den unge skal altså selv betale frokost samt aftensmad i London.
Betalingen er delt op i tre rater.
1) Ved tilmelding betales 1. rate (2000 kr.)
2) 1. november betales 2. rate (1000 kr.)
3) 1. marts betales restbeløb (1000 kr.)
Ved betaling med MasterCard vil hele beløbet reserveres på kortet indtil datoen for sidste betaling.
Bemærk: ved tilmelding refunderes pengene ikke, medmindre turen aflyses af UngiAarhus, eller pladsen kan videregives til en anden på ventelisten.
Ved tilmelding skal du sidde klar med: Den unges navn, CPR-nummer, email og telefonnummer samt forældres telefonnummer samt email.
Har du spørgsmål til tilmelding eller turen, så kan du kontakte afdelingsleder i Ungdomsskolen, Mads Thostrup Kristensen, på kthma@aarhus.dk elller 28342102
Lektioner
- Møllevangs Allé 20, 8210 Aarhus V17.00-18.00 med forældre2027-01-27T17:00:00 - 2027-01-27T20:30:00
- Hjortholmsvej 13, 8000 Aarhus C2. samling2027-02-27T10:00:00 - 2027-02-27T14:00:00
- Hjortholmsvej 13, 8000 Aarhus C3. og sidste samling2027-03-14T10:00:00 - 2027-03-14T14:00:00