Samfund, Kultur, Medier og Trivsel
Er du nysgerrig på de store spørgsmål i livet, og har du mod på at tænke i dybden? Så er Filosofiholdet noget for dig!
På Filosofiholdet dykker vi ned i tanker om viden, moral, erkendelse og menneskets måde at forstå sig selv og verden på. Vi læser korte tekster fra nogle af historiens mest indflydelsesrige tænkere – og bruger dem som afsæt for samtale og refleksion.
Vi arbejder med spørgsmål som: Har vi en fri vilje? Kan man lære noget gennem kunst? Hvad kendetegner et retfærdigt samfund? Der er også plads til, at I selv kan være med til at forme indholdet, så vi undersøger netop dét, der vækker jeres nysgerrighed. Det handler ikke om at finde de rigtige svar, men om at turde stille spørgsmål, lytte til andres idéer og formulere dine egne tanker.
Du behøver ikke vide noget om filosofi på forhånd – det vigtigste er, at du har lyst til at være med i samtaler, hvor der ikke altid er ét rigtigt svar.
I pauserne er der selvfølgelig også tid til hygge og snakke med andre, der ligesom dig elsker at tænke stort.