Cambridge Engelsk
Mandage kl. 16-18 (opstart uge 37)
Har du lyst til at blive rigtigt dygtig til engelsk? Så er kurset i Cambridge English First noget for dig!
Beskrivelse
Vi arbejder med at udvikle dit ordforråd, træne dit mundtlige sprog, skriftlighed og en lille smule grammatik, så du bliver mere sikker i at tale, skrive og læse engelsk.
Vi arbejder i små grupper med opgaver i at læse, lytte, tale og skrive. Du har ingen lektier for, men vi regner med du kommer og deltager aktivt.
Undervisningen er baseret på Cambridge English First, som det tilrettelægges af Cambridge University i England og niveauet svarer til et sprogligt niveau for en almindelig 1.g elev.
Der er mulighed for at afslutte kurset med en internationalt anerkendt prøve, der er arrangeret af Cambridge Assessment, som er en del af Cambridge University i England. Certifikatet herfra vil kunne bruges, hvis du drømmer om at arbejde eller studere i udlandet. Undervisningen vil gøre dig klar til den prøve som ligger i slutningen af skoleåret.
Du kan læse mere om Cambridge English på www.cambridgeenglish.org
Deltagelse på kurset forudsætter at du kan holde fokus og ønsker at samarbejde og lære.
Praktisk info:
Sted: Risskov Gymnasium
Tid: Mandage kl. 16-18
Undervisere: Bodil H. Nielsen og Sonja M. Clingman fra Risskov Gymnasium
Opstart: Uge 37
Dette hold er et kombineret valgfag og ungdomsskolehold - og du skal derfor minimum gå i 8.klasse for at kunne deltage.