Læs mere under kontakt // uiaa@mbu.aarhus.dk

Roning

Sport, bevægelse og friluftsliv

Har du lyst til at prøve kræfter med roning? Så er det Aarhus roklub, du skal til!

Tid og sted
Opstart, når der er tilmeldinger nok (senest 15/5)
Holdet foregår onsdage fra 15.15-17.15
Aarhus Roklub, Brabrand Rostadion, Vandværksvej 14, 8220 Brabrand.
Aldersgrænse
For alle unge.
Antal ledige pladser
Der er 4 pladser tilbage.

Beskrivelse

Aarhus Roklub udbyder sammen med Ungdomsskolen roskole for unge i Aarhus.

Roskolen rummer instruktion og træning på land, hvor vi benytter bla. romaskiner og styrketræning. Er vejr og vand til at ro på robanen på Brabrand Sø, vil dette ske, i en større holdbåd.
Roskolen rummer ligeledes sociale samlinger ved Rostadion, evt. med deltagelse fra roklubbens ordinære ungdomsafdeling, eller sammen med roere fra Kraftcenter Aarhus, der ved træning på Brabrand Rostadion, forsøger at opnå et niveau, med sigte at kunne komme på landsholdet ved Danmarks Rocenter.

Der vil være minimum 1 træner fra Aarhus Roklub til stede ved alle træninger.
Ved roning på robanen vil der altid være en følgebåd med.

Den unge skal meldes ind i roklubben som ordinære medlem, men uden krav om betaling af kontingent for de gange, der tilbydes aktivitet, af hensyn til sikkerhed.

Roklubben stiller træningsmateriale, både, ro/svømmevest osv. til rådighed for deltagerne i roskolen.
Påklædning: Tøj til inden- og udendørs aktivitet. Medbring gerne et ekstra sæt tøj, vi færdes ved og på vandet!
Medbring gerne en drikkedunk.

Krav:
- Du skal være indmeldt i Aarhus Roklub, med kontingentfri aktivitet i de 6 uger roskolen kører.
- Du skal kunne svømme min. 300 meter, og være tryg ved at færdes på og evt. i vandet.
- Du skal bære en ro/svømmevest ved roning på vandet.
- Når du er tilmeldt, forventes det, at du deltager alle gange, da rosport er en holdsport. Udebliver du, står holdet tilbage og mangler dig, og vil ikke kunne bemande en holdbåd!

Tilmelding senest onsdag den 8.5.2024…

Med venlig hilsen
Mads Thostrup Kristensen
Afdelingsleder Ungdomsskolen - UngiAarhus

M: +45 28342102
E: kthma@aarhus.dk



Andre hold i samme kategori